Hvor meget skal vi teste?

Tirsdag den 25. oktober var jeg til et debatarrangement arrangeret af Teknologirådet. Vi diskuterede en rapport udgivet af Teknologirådet med vurderinger og anbefalinger vedrørende anvendelse af medicinsk udstyr til selvtestning. Vi kender og bruger allerede diverse tests uden de store kvaler og bekymringer f.eks. blodsukkermåling og et termometer.

Forbud mod disse tests er ikke vejen at gå. På internettet kan alle alligevel bestille test fra hele verden omkring os. Jeg mener, at vi i stedet må kræve oplysninger og information om produkterne. Især er det afgørende for mig, at vi som forbrugere får oplyst, hvor sikre resultater, testene kan give os – for vi skal nødig bekymre os uden grund. Vi er bærere af mange sygdomme, som er ”sovende”, og som aldrig kommer til udbrud, men de vil komme ud som positivt testresultat! Hvad nu hvis sikkerheden af testresultatet kun er 5 %? Samtidig er det vigtigt, at vi stadig bruger det lægefaglige personale, som vi i Danmark har adgang til, de kan trods alt berige os med flere informationer, end en enkelt tests kan.

Undersøgelsen viste, at der i fremtiden vil komme endnu flere tests, end dem vi kender i dag. Men hvor sikre er de, og hvor meget skal vi egentlig teste os selv for – for har vi virkelig lyst til at kende resultatet, når det kommer til stykket? Der er en række forhold, vi må tage hånd om og forholde os til, jeg har derfor taget initiativ til, at der bliver afholdt en høring i Folketinget, hvor politikere og fagpersoner kan drøfte dette yderligere.

Skriv et svar

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Skift )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Skift )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Skift )

Connecting to %s

Follow

Get every new post delivered to your Inbox.