Regeringen angriber endnu engang danskernes frihed til at kunne vælge selv. Senest er det den private dagpleje, der står for skud. Hvis det står til SF og de Radikale, skal forældre nemlig ikke længere frit kunne vælge, hvilken dagligpleje deres børn skal gå i. S-SF-R vil simpelthen forbyde forældre at sende deres børn i en privat dagpleje. I Venstre står vi uforstående over for regeringspartiernes trang til at bekæmpe det private initiativ.

Hvis regeringen afskaffer muligheden for privat dagpleje, er det alene af hensyn til systemet – ikke af hensyn til familierne. I Venstre mener vi, at familierne bedst selv kan vurdere, hvor deres børn skal passes. Flere hundrede forældre har i dag valgt en privat dagpleje.

Det er uforståeligt, hvorfor regeringen tilsyneladende af rene ideologiske årsager vil afskære forældre for en pasningsmulighed, som de sætter pris på.

Det handler om, hvilket samfund vi ønsker at skabe. I dag kan man skifte dagpleje, hvis man ikke er tilfreds. Det betyder, at den enkelte dagplejer gør noget ekstra for at yde en god service. Det er med til at hæve kvaliteten på hele området.

I Venstre frygter vi, hvad regeringens næste skridt er i forhold til at indskrænke danskernes frie valg. Først gik det ud over det frie valg på sundhedsområdet. Nu er det børnepasnings­området og det frie skolevalg. Inden længe går det sikkert ud over de ældres frie valg.

I den senere tid har Aarhus fået et dobbelt a, et engelsk slogan og et internationalt sigte. Nødvendigheden af et dobbelt a, kan diskuteres, men tiltagene viser, at byen og dens indbyggere er ambitiøse. Og det er helt afgørende, hvis byen skal kunne tiltrække virksomheder og bevågenhed ud over landet grænser.

I øjeblikket stormer Aarhus frem. Trafikken udbygges med en letbane, og en tunnel under Marselis Boulevard. Tiltag der er med til at sætte Aarhus på landkortet trafikalt. Letbanen sikrer den kollektive trafik til gavn for borgerne. Hvor udbygningen af Aarhus Havn og den kommende etablering af en tunnel under Marselis Boulevard styrker erhvervsvirksomhederne og letter trængselsproblemerne i midtbyen. SF’s forslag om at spærre Aarhus inden bag en betalingsmur, er derfor en gennemført dårlig ide. Den rammer de forkerte, skader mobiliteten og dermed erhvervslivet og har en meget begrænset indvirkning på luftforureningen. Med andre ord er der faktisk ingen fordele at hente ved at gennemføre SF’s forslag. Tværtimod vil en betalingsring modarbejde erhvervslivet aktiviteter i og omkring Aarhus – en konsekvens, som ikke er i tråd med målet om mere vækst og flere arbejdspladser på vores egn. Trængslen i Aarhus stammer primært fra den megen trafik til og fra havnen. Det imødekommes nu af den nye tunnel. Målet med projektet er netop at lede trafikken fra havnen og under byen. Derfor er det også glædeligt, at finansieringen til projektet nu er på plads. Det betyder, at fremkommeligheden i Aarhus er sikret i mange år i fremtiden.

Erhvervslivet i selve Aarhus er vigtigt, men det er ligeså vigtigt, at vi har øje for, at vi også har et driftigt erhvervsliv i oplandet. I hele Østjylland er vi beriget med mange landbrug. Men hvis vi skal sikre, at landbruget i regionen trives og drives effektivt og miljøvenligt, må vi udforme fair og fornuftige rammebetingelser. Det skal fortsat være attraktivt at drive landbrug. Derfor skal vi også sikre, at landbruget ikke udsættes for unødig unfair konkurrence fra udlandet, og derfor dur det simpelthen ikke, at regeringen vil dynge landbruget til i nye skatter og restriktioner. Landbruget fortjener, at vi anerkender erhvervets betydning. Det er ikke fair, at landmændene bliver udråbt til syndebukke hver gang, der opdages et urent vandløb. Som borgere skal vi selvfølgelig kræve, at landbruget drives med omtanke og respekt for naturen. Men et rentabelt landbrug kræver også ordentlige og fair rammebetingelser. Vi skal hellere stole på landmændenes erfaring og tilskynde til, at de driver deres landbrug på en måde, der forurener mindst muligt.
Ingen er interesseret i at have en jordbund som er forurenet, men det ville jo være godt, om vi kunne købe brød bagt af vores eget mel. Når vi i dag køber et brød, er langt størstedelen af melet importeret, fordi vores landmænd ikke må gøde nok til at lave brødkorn. Dér kunne vi godt støtte vores landmænd bedre!

Forbud mod disse tests er ikke vejen at gå. På internettet kan alle alligevel bestille test fra hele verden omkring os. Jeg mener, at vi i stedet må kræve oplysninger og information om produkterne. Især er det afgørende for mig, at vi som forbrugere får oplyst, hvor sikre resultater, testene kan give os – for vi skal nødig bekymre os uden grund. Vi er bærere af mange sygdomme, som er ”sovende”, og som aldrig kommer til udbrud, men de vil komme ud som positivt testresultat! Hvad nu hvis sikkerheden af testresultatet kun er 5 %? Samtidig er det vigtigt, at vi stadig bruger det lægefaglige personale, som vi i Danmark har adgang til, de kan trods alt berige os med flere informationer, end en enkelt tests kan.

Undersøgelsen viste, at der i fremtiden vil komme endnu flere tests, end dem vi kender i dag. Men hvor sikre er de, og hvor meget skal vi egentlig teste os selv for – for har vi virkelig lyst til at kende resultatet, når det kommer til stykket? Der er en række forhold, vi må tage hånd om og forholde os til, jeg har derfor taget initiativ til, at der bliver afholdt en høring i Folketinget, hvor politikere og fagpersoner kan drøfte dette yderligere.

Disse hjælpemidler kan frigøre hænder, der kan bruges til omsorg og opmærksomhed. Samtidig kan det også gøre borgere mere selvhjulpne. De behøver ikke længere være afhængige af, at en plejer kommer og hjælper dem til f.eks. personlig pleje eller praktiske opgaver i hjemmet.

Det er vigtigt for mig at slå fast, at brugen af velfærdsteknologien ikke er et spareprojekt. Det koster penge. Men jeg synes, det er værd at investere i, for det kan medvirke til at give de ældre en værdig alderdom. Aarhus har været med i et projekt ”Baderum for alle”, som netop har haft til formål at gentænke badeværelset og udforme det på en måde, der kan bidrage til at gøre den ældre mere selvhjulpen.

Det tror jeg, kan være en stor tilfredsstillelse for den ældre. Samtidig kan teknologien også afhjælpe plejere, så de undgår de tunge og opslidende løft og dårlige arbejdsstillinger.

Det blev slået endeligt fast af Politiken forleden dag. Og hvad er det så, Løkke taler sandt om? Det er, at ledigheden stadig er historisk lav.

Jeg ved godt, at det er en ringe trøst for dem, der er blevet fyret og har problemer med at komme i arbejde, men jeg synes stadig, at det er vigtigt at gøre opmærksom på disse tal.

Selv da arbejdsløsheden var lavest i 1990’erne var der flere danskere i arbejdsløshedskøen end der på noget tidspunkt har været under krisen. Det er 16.900 færre ledige i dag end der nogensinde var under Nyrup!

I dag har vi fået nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at Danmark er blandt de bedste økonomier i verden. Det viser, at VK-regeringens vækstinitiativer har båret frugt. Regeringens vækstplan er dog stadig relevant, for det er vigtigt, at vi sørger for fortsat at skabe gode betingelser for, at den positive vækst kan fortsætte i Danmark.

Partierne kalder det for et ”forsigtighedsprincip”, men det er givetvis de færreste, der bliver voldsomt overraskede over, at man midt i en gældskrise ikke skal bruge penge, man ikke har. De har blot omdøbt det gamle ordsprog om at sætte tæring efter næring i håbet om at fremstå innovative og velovervejede. Men hvad havde de forestillet sig, alt andet er dybt uansvarligt. Tidligere S-SF planer og udspil har – som Venstre ofte har påpeget – altså ikke været finansierede. Det erkender de (først) nu.

Men hvad så med de mange gyldne løfter, oppositionen har udstedt. Hvad skal man tro, når de bare vejrer i vinden og skifter fra dag til dag? Det er tragisk for vælgerne, at der ikke er garanti for, at valgløfterne bliver indfriet. Bunden er gået ud under langt de fleste løfter og principper i planen ”Fair Løsning”, fordi der med ”forsigtighedsprincippet” er tale om manglende finansiering. Resultat: løfterne til danskerne bliver illusoriske.

Blandt den megen usikkerhed, er kun et sikkert: Det eneste valgløfte S og SF med garanti vil indfri, er, at det med flere nye skatte- og afgiftsstigninger bliver dyrere at være dansker.

Det bekræfter mig i, at vi fortsat skal kæmpe for, at det skal være muligt at drive landbrug i Danmark. For vores alles ve og vel har vi et ansvar for at sikre en vis standard og kræve et ordentligt produkt, der er frembragt med respekt for naturen. Men vi har ansvar, der er mindst ligeså stort, for at sikre, at landbruget har nogle rammebetingelser, der gør det muligt at være landmand i dagens Danmark. Landbruget skaber mange arbejdspladser i det danske land, det skal vi værne om og ikke glemme!

Sagen er nemlig, at den måde vandløbene er blevet klassificeret på i Danmark er en helt anden, end den metode, der er blevet brugt til klassificering i Tyskland. I Danmark er myndighederne gået langt mere detaljeret til værks. Konsekvensen ved at bruge de eksisterende klassificeringer er, at bittesmå vandløb, som er helt naturlige ville blive indbefattet af vandrammedirektivet. Og det vil altså være ”overkill”! I Tyskland har man slet ikke gjort brug af samme detaljegrad, og det giver meget mere mening. Det vil være et kæmpe apparat, der vil skulle iværksættes hvis bittesmå naturlige vandløb skulle være omfattet af vandrammedirektivet. De positive konsekvenser en indsats i givet fald måtte afstedkomme ville ikke være i overensstemmelse med de store omkostninger, der ville være forbundet hermed.

Derfor er det glædeligt, at miljøminister Karen Ellemann har givet tilsagn om, at hun er villig til at revurdere de klassificeringer, der er foretaget i Danmark på en måde, så de vil være i overensstemmelse med de tyske klassificeringer.

”Da jeg flyttede til Grenå for et halvt år siden, var der ingen aktiv VU forening i Norddjurs, men jeg bemærkede, at mange var politisk interesserede. Før jeg kom til Grenå, var jeg næstformand i VU Mariagerfjord, så jeg syntes derfor, det kunne være spændende at prøve at starte en aktiv forening.”

Det lykkedes i går, hvor knap 10 mennesker var samlet. Stemningen var god og det lokale folketingsmedlem Anne-Mette Winther Christiansen, der har fulgt med på sidelinjen under hele opstartsforløbet, deltog også. Anne-Mette Winther Christiansen benyttede lejligheden til at få en snak med de unge om den kommende valgkamp.

”Det er bare super, at vi har fået VU Norddjurs. Regitze har ydet en stor indsats og har også fået hjælp fra andre i VU. For mig vidner det om en stærk organisation og et godt sammenhold. Det er egenskaber, som vi også får brug for i den kommende valgkamp, hvor jeg glæder mig til at samarbejde med VU Norddjurs. De unge giver en fantastisk god energi,” siger en begejstret Anne-Mette Winther Christiansen.

Regitze Ditte Sørensen sagde afslutningsvis: ”I dag lykkedes det så. Nu er vi en flok unge, som er klar til at føre liberal politik og hjælpe Anne-Mette i valgkampen.”

En udmelding der ikke kan komme mere belejligt for Venstres socialordfører Anne-Mette Winther Christiansen, der som en af de eneste kvindelige borgerlige står til genvalg i Østjyllands Storkreds.

Knap en milliard kroner tilføres socialområdet. Midler der skal bruges til ældre og udsatte. Forslaget lyder blandt andet på at etablere flere psykiatriske sengepladser. Derudover vil vores forslag være at bruge pengene på at forbedre forholdene for ledige og udsatte børn og unge.

Også på uddannelsesområdet gives der ekstra midler. Det er rigtig glædeligt, for uddannelse kan også være en måde at bryde den sociale arv.

Aldrig før har så mange været i gang med en uddannelse som nu. Det er en glædelig udvikling, som vi selvfølgelig skal understøtte. Derfor foreslår regeringen også at afsætte 2,6 milliarder mere til uddannelse i 2012 i forhold til året før. De ekstra midler bliver fordelt på SU, ungdomsuddannelser og de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område.